Initivtagerens 'Brainstorm'

Uanset hvad du tumler med, som gør dig vred, har du mulighed for at gøre noget ved det. Gå ind på disse sider og brug det du har lyst til. Brug historierne og giv dem videre. Måske får du lyst til at lave en ”tilgivelsesgruppe” (I får det garanteret sjovt!)
Flere af mine nærmeste venner har allerede købt Gerald G. Jampolskys lille søde bog ”Tilgivelsens væsen” (Borgen, udg. År 2000).
Eller gør som jeg har gjort: Søg på emnet ”Tilgivelse” på www.google.dk

Til almindelig eftertanke har jeg valgt at præsentere nogle tekster om kristen intolerance og arabisk tolerance og tilgivelse. Ingen religion har patent på ”Tilgivelse”. Jeg ser en opgave i overfor alle mennesker, som er tilsluttet en religion, at gøre dem opmærksom på hvad der specielt i DERES religion kræver at de tilgiver. (Jeg modtager meget gerne referencer!)

Selv i Det Gamle Testamente, som er kendt for Øje for Øje – dogmet, er der jo en smuk historie om Josef og hans brødre, hvor Josef tilgiver sine brødre, at de smed ham i brønden.

Bevægelse for tilgivelse
Da jeg skrev den oprindelig tekst som oplæg til Håndbog i Tilgivelse, havde jeg den vilde ambition, at ville være med til at starte en hel bevægelse for tilgivelse. Jeg har så senere glad fundet ud af, at der faktisk findes noget af en bevægelse. Spredt rundt omkring i verden er der grupper og institutioner, som arbejder med tilgivelse. Alle steder konkluderer de, at tilgivelse er ren selvhealing. Du vil møde nogle af disse grupper ved at gennemgå de følgende tekster. Der er masser af ligesindede i mange forskellige institutioner, der arbejder med fredsforskning og konfliktløsning. Gennem Jan Øbergs hjemmeside fandt jeg links til mange lignende hjemmesider som denne. Der tales meget om et ”paradigmeskift”, - jeg oversætter det til et skift i overbevisning, et skift fra den overbevisning at krig løser problemer, til en overbevisning om at varig fred kun kan skabes med fredelige midler.

Tilgive det utilgivelige
Min gode ven, klovnelægen Bent Eikard, stillede mig for over to år siden spørgsmålet ”Hvordan kan man tilgive det utilgivelige?”. Det har jeg grublet en del over. Jeg tror en del af svaret findes i historien om Ahmed Abdullah, en palæstinensisk skoleleder, som har tilgivet israelerne, at de dræbte næsten hele hans familie. (Se nærmere under punkt 2.4.6/2.5.2

Men skal man da tilgive alt og alle?
Nej gu skal man ej!
Der er mange dummernikker, der skal slåsses med! Her taler jeg om fredelige midler............
Der er mange strejker, der skal strejkes!
Men ved at arbejde godt med tilgivelse og forsoning, får man flere kræfter til at slås, når der skal slåsses…… MEN ENDEMÅLET FOR ENHVER STRID BØR VÆRE, AT DEN SKAL ENDE MED TILGIVELSE OG FORSONING. Hvis man er nødt til at slås, tror jeg på at det er bedre at gøre det uden at være bebyrdet af nid og nag, vrede og had…. Det strider mod enhver filosofisk kriger-kampteknik at være forblændet af had.

Der kommer altid noget godt ud af tilgivelse
Der kommer altid noget godt ud af tilgivelse. Jeg har fra barns ben været fascineret af fredskabelse. Mine største helte i indianerromanerne, var de mænd der skabte fred.

Satire kan være et godt første skridt i retning af tilgivelse. Det skriver jeg et lille afsnit om. Satire får os til at more os over nogen eller noget, vi ikke kan lide. Og hvem kan hade nogen, man skrupgriner af? Jeg ved slet ikke om jeg har ret i det her. Men for mig personligt har satiren i form af gadeteater og billedcollager ofte været en sikkerhedsventil, jeg har brugt for ikke at koge over.

Jeg startede mine egne erfaringer med tilgivelsesprocesser med at fortælle kvajehistorier og lave latteryoga. Siden har jeg så gennemlevet en meget dramatisk kærestesorg, hvad der har bibragt mig en lidt dybere forståelse for tilgivelsens væsen.

Jeg kan ikke sådan lige nedskive min historie herom, men fortælle, det kan jeg.

Historiefortæling og tilgivelse
”Alle sorger kan bæres, hvis de kan sættes ind i en fortælling eller hvis man kan fortælle en historie om dem”, sagde Karen Blixen.
Jeg tror, at alle historiefortællere på et eller andet plan oplever noget healende ved at fortælle. Ved at fortælle om sit liv får man mere overblik over det. Jeg har lige fået et link til en dygtig underviser i terapeutisk livshistoriefortælling. Det er Leif Zacho http://hjem.get2net.dk/zac

Herunder bringes ”den oprindelige tekst” fra maj 2002. Jeg har fået mange henvendelser vedrørende tilgivelse på det personlige plan. Men vedrørende ”tilgivelse for fortidens synder” efterlyser jeg stadig referencer, statistikker etc om folkedrabene fra korstogene og kolonitiden og frem til i dag. Ufredeligheden i Verden er meget baseret på den vold, som er udøvet af den vestlige såkaldte civilisation. Magtforholdene og de ufordelagtige handelsbetingelser for den 3. verden har sine rødder i de blodbad, der er udøvet mod de ”primitive vilde”. Er det ikke en sjov ting, at den koalition som skal lære irakerne om det vestlige demokratis velsignelser, fortrinsvis består af de nationer i Verden, som har de største folkedrab bag sig?

Hvis du har hørt om en religion, som er mere blodtørstig end den kristne, så hører jeg gerne fra dig…

En god idé fødes…
Projekt Tilgivelse er noget jeg har tænkt på siden efteråret 2001. Jeg har haft det op at vende igennem noget e-mail brevveksling efter d. 11. setember. Da så min gamle ven mavedanserinden Ninna Holbek ber mig om at stille op med cirkusbilen som scene til en fredsdemonstration, som hun alene kvinde har taget initiativ til d. 5. oktober (I anledning af hævn-krigen i Afganistan), så kunne jeg kun sige ja. Samtidig ville jeg også gerne holde en lille tale om mine egne fredsideer.

Det blev en smuk aften d. 5. okt 2001 på Christiansborg Slotsplads. Ca. 300 mødte op med lys og fakler. Adskillige gamle venner. Mest glad blev jeg for at se min gamle ven og cirkusmusiker Bo Briks møde op med sin guitar og sange. – Han er senere blevet ret kendt fra ”Fredsvagten” - Vi sang bl.a. John Lennons ”Imagine”. Der var mange taler om forskellige gode fredinitiativer.

Jeg har omfavnet en svensker!
Efter min tale kom mange hen og hilste og udtale støtte til mine ideer om tilgivelses-processer. Det bedste var en svensker. Vi omfavnede hinanden og jeg bad ham om tilgivelse for Det Stokholmske Blodbad og han bad mig tilgive svenskernes folkedrab på danskerne i Skåne. Det føltes som et historisk øjeblik! Måske er det første gang, at repræsentanter for de to folk er mødtes og har bedt om forladelse for fortidens skændselsgerninger. Dejligt at det kunne ske under smil og grin.

Jeg blev selv opmærksom på folkedrabet på danskerne i Skåne gennem en kronik af Jørgen Nash i Ekstrabladet for mange år siden. De fleste svenskere ved ikke noget om det, men føler stadig forargelse over Det Stokholmske Blodbad. Det kræver simpelthen sin sandheds- og tilgivelseskommision! Det er aldrig for sent at bede om undskyldning og tilgive. (Ligesom det heller aldrig er for sent at få en lykkelig barndom)

Projektets mål
Projektets mål er at skabe en international og national platform, et forum hvor grupper af mennesker kan gå sammen og bede andre folk/folkeslag om tilgivelse. D.v.s vi danskere skal bede svenskerne om tilgivelse for Det Stokholmske Blodbad. Til gengæld håber vi så at svenskerne vil bede om forladelse for folkedrabet på danskerne i Skåne. Vi danskere skal også bede om tilgivelse for vores andel i slavehandelen og korstogene. Vi skal samtidig gøre op med den historieundervisning, der lærte os at føle stolthed over Kong Valdemars hærgen i Estland, Letland og Litauen. Hvert fok bør nu gå i gang med at skrive historien om, Således at hver gang vi har lavet et overgreb skal vi oprigtigt beklage det. Vi skal gå så langt tilbage som vores følelser tilsiger os. (Jeg mener godt vi kan gå helt tilbage til vikingernes hærgen, hvis nogen efterkommere til udplyndrede klosterbrødre i Frankrig kræver det. – Faktisk har jeg hørt berettet, at det vakte stor forargelse engang Dronning Margrethe lod sig sejle til Paris i et vikingeskib – der kom følelser i kog i den lokale presse!)

Historien skal simpelthen omskrives fra ”Sjakal-sprog” til ”Giraf sprog”.

Græsrodsarbejde
Jeg lægger op til et græsrodsarbejde hvor folk fra neden tager fat i fortidens synder. Netop de dansk-svenske relationer er meget velegnede til at blive behandlet af f.eks. skoleklasser, som kan have venskabsklasser i nabolandet, og på den måde udveksle informationer om historiske fakta og følelser .
Længere oppe i den akademiske verden ser jeg for mig at det burde kunne blive god ”meritgivende” aktivitet, på én eller anden måde at deltage i udredningen af folkemord.

Jeg har selv tilgivet politiets tæskehold. . Jeg skrev til Københavns politi, at jeg havde tilgivet engang jeg havde fået en ordentlig gang knippelsuppe, og bagefter blev dømt for vold mod embedsmand. I mit brev til politidirektøren spørger jeg om hvordan politiet arbejder med tilgivelsesprocesser, og bliver i et meget venligt svar henvist til Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside www.crimprev.dk Her fandt jeg gode links til forskellige kurser i mediation, konfliktløsning og mægling, som jeg er meget interesseret i.

Det er faktisk mange år siden, jeg holdt op med at bære nag til politiet. Men jeg kan stadig tydeligt huske, at det var en lettelse.
En ven fortalte mig, at de gamle urobetjente var mødt op med jubilæumsgave til Christiania. Hvor fint!

Stands hævnspiralen, red Verden
Nå det er jo ikke pjat og spøg det her! Jeg føler mig i færd med at redde Verden, hvis den da vil reddes, men så kan mine børn da ikke sige, at jeg ikke gjorde noget...

Hvis grupper af tyrkere går sammen og ber armenerne om tilgivelse for folkemordet for vistnok ca 80-85 år siden, vil det skabe opmærksomhed om en forbrydelse, som har været godt skjult for tyrkerne. Men opklaring går forud for forsoning.

Et hip til de kristne
Prøv og forestil dig, hvor provokerende det ville være, hvis nogen tog deres kristendom alvorligt og stillede sig op med et skilt, hvor der stod: Tilgivelse er bedre end krig. Alle religioner rummer elementer af krav om tilgivelse. I den senere tid er det heldigvis gået op for flere og flere, at kun tilgivelse kan standse voldsspiralen. I mit lokale ugeblad ”Faxebugten” har jeg klippet disse vise ord ud: ”Man siger hævnen er sød, men den spreder frygt og død. Mon hævntørsten også er gyldig, når den rammer en uskyldig?” Og hvis de kristne gik over til at overholde påbuddet i deres egen religion om, at ”den, der har to kjortler, skal dele med den der ingen har” – og erkende, at kun større rimelighed i fordelingen af verdens goder, fører til fred, så vil der være håb.

USA har også brug for tilgivelse
Selveste paven har bedt om forladelse for inkvisationen. Det synes jeg, var fantastisk stort og et godt eksempel til efterfølgelse.
På FNs racismekonference i Sydafrika forlangte de afrikanske lande at bl.a. USA skulle bede om tilgivelse for slavehandlen. Det ville USA ikke, fordi man var bange for erstatningskrav! Det viser behovet for en mere græsrodsbaseret tilgivelsesproces. Tænk hvis USA også skulle til at give erstatning til efterkommerne af de indianere der blev terroriseret og massakreret væk fra deres nationale territorier. Det ville blive dyrt. Det er ikke nemt at være en forening af stater, som er grundlagt på slaveri og terror mod den oprindelige befolkning. USA har virkelig brug for megen tilgivelse.

-Og det har Danmark også…
Så kan man jo øve sig på mindre forhold. Når vi snakker om oprindelige folk, så mener jeg også, at vi danskere har en del at bede grønlænderne om tilgivelse for. I Grønland er tilgivelse en meget mere naturlig del af kulturen, end hos os. Vi kan lære meget af dem. Hvis det officielle Danmark sagde undskyld for overgrebet mod Thulefangerne, ville det kunne afslutte erstatningssagen for tab af fangstpladser til Thulefangernes fordel. Det ønsker det officielle Danmark ikke. Derfor så jeg gerne en underskriftindsamling med en bøn om forladelse fra os menige danskere.

Det er jo et nemt eksempel på en tilgivelsesproces: En initiativgruppe laver en underskriftindsamling. Men det bedste er en gensidig proces…

Lad hundreder tilgivelses- og sandhedskommisioner blomstre!
Lad hundreder tilgivelses- og sandhedskommisioner blomstre! For eksempel: En gruppe tyrkere og armenere nedsætter sig med FNs hjælp som den armensk-tyrkiske sandheds- og tilgivelseskommision.I og med folkedrabet på armenerne bliver belyst får tyrkerne mulighed for at se, hvad det er, de skal bede om tilgivelse for.

Det kan lille mig jo slet ikke klare at sætte i gang, sådan noget, men jeg håber sådan set på at nogen vil sige: ”Yes! Vi laver et internationalt sekretariat -KONTAKTCENTRET FOR TILGIVELSE.”

Vi mangler en samlet viden om folkedrab
Jeg har prøvet og researche lidt i hvad der findes af leksikale oplysninger om folkedrab og folkefordrivelser. Det er utroligt lidt. . I min naive søndagsskole-barndom så jeg Albert Sweitzer som et stort idol. Den store læge og missionær for de stakkels negre. På et tidspunkt hørte jeg i P1 om en bog ”Kong Leopolds Arv”, af Adam Hochschild. Dèr var lavet seriøs research, men det var jo næsten ikke til at holde ud at høre om hvor mange millioner negre, som de kristne beligiere havde myrdet for at presse mere slavearbejde ud af dem i gummiproduktionen i Congo. Generelt har jeg lyst til at undskylde og beklage at jeg har været medlem af kristendommen, men det var jeg også kun indtil jeg blev gammel nok til at melde mig ud…. Jeg håber jeg på et tidspunkt bliver i stand til at lade være med at klandre de oprigtigt troende for forbrydelser de hverken har lod eller del i….. Jeg arbejde med at lære at føle empati også overfor dem der begik overgrebene.

Start med at tilgive dig selv
Personligt har jeg lært meget om tilgivelse gennem et kursus som latterinstruktør med den indiske læge Madan Katari. Han har et begreb, som hedder ”The Spirit of Laugther”. I hans bog ”Laugh for no reason” er der et smukt kapitel om tilgivelse. Jeg har mærket hvor fedt det er, at le ad sig selv. Jeg er ligefrem kommet til at holde af, at fortælle historier om de talrige gange, jeg har kvajet mig. Når man så får leet af sine egne dumheder, så bærer man over med sig selv, og så er det meget nemmere, at tilgive andre deres fejltagelser. Tilgivelse starter med dig selv og dine nærmeste.