Desmond
Tutu siger:
Tilgivelse og forsoning handler
ikke om at foregive, at tingene
forholder sig anderledes, end
de gør. Det handler ikke
om at vende det blinde øje
til uretten. Den sande forsoning
åbenbarer det frygtelige,
misbruget, smerten, sandheden.
Den er et risikobetonet projekt,
men i sidste ende er den risikoen
værd, fordi det at forholde
sig til sandheden, bidrager til
heling. Overfladisk forsoning
kan ikke føre til ægte
heling.
Når gerningsmanden har indset
og erkendt sin brøde, kan
man håbe han vil angre,
vise sin sorg og bede om tilgivelse.
Hertil kræves en ikke ringe
ydmyghed. Når folk tilgiver,
er det ikke meningen at glemme.
Tværtimod er det vigtigt
at huske, så man ikke lader
det samme gentage sig. Tilgivelse
betyder ikke accept af det skete.
Tilgivelse betyder at tage det
skete alvorligt og ikke forklejne
dets betydning – at fjerne
den brod, der har sat sig fast
i erindringen og truer med at
forgifte hele vort liv. Tilgivelse
er at forsøge at forstå
gerningsmændene, prøve
at sætte sig i deres sted
og forstå, hvilke kræfter
der har gjort dem til det, de
var. Tilgivelse er ikke at være
sentimental. Nyere forskning har
vist, at tilgivelse er godt for
helbredet.
Tilgivelse vil sige at give afkald
på sin ret til at betale
gerningsmanden tilbage med samme
mønt, men det er et afkald,
der faktisk har en befriende virkning
på offeret. Tankevækkende
er følgende dialog mellem
gamle soldaterkammerater: ”Har
du tilgivet dem, der holdt dig
som krigsfange” Den anden
svarer: ”Dem kan jeg aldrig
tilgive.” hvortil hans kammerat
bemærker: ”Så
er du jo sådan set stadig
deres fange.”
Bedste hilsner Karsten
Se også:
http://www.tutu.org/
|
