H.H. Dalai Lama besøgte for første gang Danmark i oktober 1973 som Prins Peters gæst. Hans Hellighed benyttede bl.a. lejligheden til at holde et offentligt foredrag på Nationalmuseet den 18. oktober, og samme dag aflagde han besøg i det første danske center for tibetansk buddhisme, Karma Drub Djyling, i et kælderlokale i Skindergade, København.
Under besøget i buddhistcenteret blev Hans Hellighed bedt om at velsigne stedet og give "mani lung", d.v.s. mundtlig transmission til Tjenresigs centrale mantra OM MANI PEME HUNG. I det lille tæt pakkede og støjfyldte kælderlokale gennemførte Hans Hellighed en kort indvielsesceremoni, hvor der blev ringet med tibetansk klokke og kastet ris, mens Hans Hellighed fremsagde lykkebringende bønner.

Derefter gav Hans Hellighed "mani lung", og de fremmødte buddhister skulle gentage en kort bøn til Tjenresig og mantraet OM MANI PEME HUNG efter ham.
Hans Hellighed gav nu nogle generelle belæringer om at praktisere tibetansk buddhisme i Danmark. Bl.a. lagde han vægt på, at vi skulle vedblive med at følge almindelig dansk levevis og ikke skilte med vore religiøse kendetegn, den tibetanske bedekrans m.m. Der er ingen grund til at sætte skel mellem os selv og det omgivende samfund. Det væsentlige er den kærlige buddhistiske indstilling, udviklingen af bodhicitta. Det er sindet, der skal ændres, ikke den ydre livsstil.
Hans Hellighed bad en af sine munke om at hente en religiøs tekst "The Eight Verses for Training the Mind", der er udgivet i engelsk oversættelse fra forlaget i Dharamsala. Først fortalte Hans Hellighed lidt om tekstens forfatter Kadampa Geshe Langri Tangpa, der blev kaldt "Langri Tangpa med det bedrøvede ansigt" på grund af hans store medfølelse for alle lidende væsener. Hele hans liv var fokuseret på udviklingen af det altruistiske sind, bodhicitta.
Derefter læste en munk teksten op på engelsk. Hans Hellighed sluttede besøget med at forære teksten til centeret og ønske lykke for alle.
Det er erindringen om denne skelsættende oplevelse, der er motivationen bag denne artikel. Det er mit håb, at "De otte vers til træning af sindet", Hans Hellighed Dalai Lamas gave til de første danske buddhister, hermed kommer læserne til gavn.

Ved flere lejligheder, under sine besøg i vesten, har Hans Hellighed givet en grundig, systematisk gennemgang af"De otte vers til træning af sindet", bl.a. i Lamaist BuddhistMonastery of America i Washington, New Jersey, 1979/81? og på American University, Washington D.C., 1998. Det er uddrag af disse belæringer, der danner grundlag for den efterfølgende behandling af teksten.

Benny Friis Gunnø

Tekstens historie og placering

"De otte vers til træning af sindet" stammer fra tiden, kort efter at Kadampa skolen var blevet grundlagt i Tibet af den store indiske mester Atisha (980-1052). Kadampa traditionen påvirkede dybt alle de eksisterende traditioner i Tibet, f.eks. var Gampopa Kadampa munk, da han mødte Milarepa. Ud af Kadampa opstod Gelugpa skolen.
Kadampa traditionen lagde vægt på en korrekt forståelse af buddhistisk filosofi, overholdelse af en formel klosteretik og en trinvis, struktureret indføring i meditativ praksis.
Kadampa traditionens sindstræning (blo byong) er normalt nedskrevet i korte tekster, der er lette at lære udenad og meditere på. Der er tale om dybe sammenfatninger af de essentielle mahayana belæringer.
Geshe Langri Tangpa Dorje Senge (1054-1123), der kom fra en nomadefamilie i det centrale Tibet, studerede hos Geshe Potoba, der var en direkte elev af Dromtön, Atishas hovedelev. Geshe Langri Tangpa er forfatteren til "De otte vers til træning af sindet" (blo sbyong tshigs brgyad ma), som han gav videre til sin elev Sharawa (1070-1141).
Den store mester Chekawa Yeshe Dorje (1101-1175) var født i det sydøstlige Tibet men vandrede overalt i landet for at søge efter kompetente lærere. Blandt de mestre, han mødte, var Rechungpa, den ene af Milarepas hovedelever. Senere mødte han Sharawa, der gav ham transmissionen til Geshe Langri Tangpas "De otte vers til træning af sindet". Denne tekst gav Chekawa inspirationen til hans berømte belæring "sindstræningens syv punkter" (blo sbyong don bdun ma) med den centrale "give og tage" (gtong len) meditation.

Mange store mestre fra alle skoler af tibetansk buddhisme har skrevet kommentarværker til "sindstræningens syv punkter", og flere af disse værker findes i engelsk oversættelse, heriblandt den store Kagyü mester Jamgön Kongtrüls kommentar ("A Direct Path to Enlightenment"). Da den 3. inkarnation af Jamgön Kongtrül besøgte Danmark i 1977, gav han disse belæringer til den danske menighed.
Nyingma mesteren Zhechen Gyaltsabs store kommentar ("Path of Heroes") bør også nævnes.

De otte vers til træning af sindet

1.
Ved at tænke om alle levende væsener
at de er bedre end selv den ønskeopfyldende juvel
for at opnå det højeste mål,
må jeg altid betragte dem som dyrebare.

Kommentar:
Du må ikke tilsidesætte andre levende væsener men betragte dem som en skat, der gør det muligt at opnå de midlertidige og endegyldige mål. Andre skal betragtes som kærere og vigtigere end dig selv. I starten er det i afhængighed af de levende væsener, af andre, at du udvikler den altruistiske stræben efter den højeste oplysning. I den mellemste fase er det i et forhold til de levende væsener, at du forøger dette gode sind højere og højere og praktiserer vejens gode handlinger for at opnå oplysning. Endelig, i den sidste fase, er det for de levende væseners skyld, at du opnår Buddhatilstanden. Da de levende væsener er målet og grundlaget for hele den vidunderlige udvikling, er de vigtigere end selv en ønskeopfyldende juvel og bør altid behandles med respekt, venlighed og kærlighed.
Du tænker måske: "Mit sind er så fuld af negative følelser. Hvordan skulle jeg kunne gøre dette? Imidlertid gør sindet det, det er vant til. Det vi ikke er vant til, finder vi vanskeligt, men når vi bliver bekendt med dem, bliver de ting, der før var vanskelige, lette. Således siger Shantideva i værket Bodhicaryavatara: "Der er intet, som du ikke med tiden kan vænne dig til."

2.
Hvor jeg end færdes, med hvem jeg end færdes,
må jeg se mig selv som ringere end alle andre,
og fra mit hjertes dyb
må jeg i højeste grad betragte dem som dyrebare.

Kommentar:
Hvis du udvikler kærlighed, medfølelse o.s.v. for din egen velfærd, søger lykke for dig selv, er du bundet i et selvisk synspunkt, som ikke vil føre til gode resultater. I stedet bør du have en altruistisk indstilling og søge andres velfærd fra selve hjertets dyb.
Stolthed, hvor sætter dig selv højt og betragter dig selv som overlegen i forhold til de andre, er en stor forhindring for udviklingen af en altruistisk indstilling, hvor man respekterer og værdsætter andre. Derfor er det vigtigt at støtte sig til modgiften til stolthed og, lige meget hvem du er, betragte dig selv som lavere end andre. Hvis du indtager en ydmyg holdning, vil dine egne gode egenskaber vokse. Men hvis du er fuld af stolthed, er der ingen vej til lykke. Du bliver misundelig på andre, vrede på dem, ser ned på dem, og som følge heraf vil der skabes en negativ atmosfære, og fortvivlelsen i samfundet vil tage til.
At opretholde et ydmygt forhold til dig selv, betyder imidlertid ikke, at du skal lade dig styre af folk, der er involveret i negative handlinger. Det er nødvendigt at tage til genmæle overfor disse mennesker. Selv om det kan blive nødvendigt at give nogen en stærk reaktion, bør det imidlertid altid gøres med en respektfuld holdning.

3.
Må jeg undersøge mit sind i alle aktiviteter,
og så snart en negativ følelse opstår
og dermed bringer mig selv og andre i fare,
må jeg stå fast imod den og afværge den.

Kommentar:
Når du praktiserer en god altruistisk indstilling, men lader dine negative følelser forblive som de er, vil de skabe vanskeligheder, for vrede, stolthed o.s.v. er forhindringer for udviklingen af altruisme. Således skal du ved hjælp af deres modgift straks bringe dem til ophør. Vrede, stolthed, konkurrencementalitet o.s.v. er vore virkelige fjender. Slagmarken er ikke i den ydre verden, men i vort eget indre.
Så snart du begynder at opbygge en negative følelse, skal du tænke på den modsatte type kvalitet og bruge rationel fornuft til at opbygge en modsatrettet indstilling. Hvis du f.eks. begynder at opbygge begær, skal du tænke på noget grimt eller rette dit sinds opmærksomhed på kroppen eller følelserne. Når du bliver vred, skal du opbygge kærlighed, og når du bliver stolt, kan du f.eks. tænke på de tolv led i årsagskæden. Den grundlæggende modgift til alle de fejlagtige tilstande er den visdom, der erkender alle fænomeners tomhed. Denne visdom bliver beskrevet i det sidste vers.

4.
Når jeg ser væsener med en negativ karakter
eller dem, som er overvældet af negativitet eller smerte, må jeg - som hvis jeg fandt en skat - betragte dem som dyrebare,
for de bliver sjældent truffet.

Kommentar:
Når du møder personer med en negativ karakter eller nogen, som lider af alvorlige sygdomme eller andre problemer, bør du hverken ignorere dem eller skabe en afstand mellem dig og dem, så du føler, at de er fremmede for dig. I stedet skal du opbygge en særlig stærk positiv indstilling til dem, hvor du vil værne om dem og finder dem dyrebare.
I Tibet var der folk, som praktiserede denne form for sindstræning, og som påtog sig den byrde at tage sig af spedalske mennesker. Da det er i forholdet til den slags mennesker, man kan udvikle den altruistiske hensigt om at blive oplyst samt tålmodighed og frivillig overtagelse af lidelse fra andre, er det at komme i kontakt med dem ligesom at finde en kostbar skat.

5.
Når andre, på grund af misundelse
overfuser mig og behandler mig uretfærdigt,
må jeg selv acceptere nederlaget
og overlade sejren til de andre.

Kommentar:
Selv om det i en verdslig sammenhæng er tilladeligt at reagere stærkt overfor nogen, som uretfærdigt og uden grund har overfuset dig, passer det ikke sammen med udøvelsen af den altruistiske hensigt om at nå oplysningen. Det er ikke korrekt at reagere stærkt, med mindre der er en særlig grund. Hvis nogen ud af misundelse eller personlig modvilje skælder dig ud eller endog slår dig fysisk, skal du undlade at gøre gengæld, påtage dig nederlagets lidelse og overlade sejren til den anden part. Synes dette realistisk? Denne type praksis er meget vanskelig, men den er uundgåelig for dem, der entydigt forsøger at udvikle et altruistisk sind.
Dette betyder ikke, at man som buddhist kun skal lide nederlag og opsøge dårlige tilstande i livet. Formålet med denne praksis er at opnå et stort resultat ved at påtage sig små tab.

6.
Når nogen som jeg har hjulpet,
eller nogen som jeg har sat mit håb til
skader mig med dyb uretfærdighed,
må jeg se den person som en åndelig ven.

Kommentar:
Når du har været meget venlig og gjort en anden person en stor tjeneste, bør denne i sandhed gengælde din venlighed. Hvis personen i stedet viser utaknemmelighed og dårlig opførsel overfor dig, er det en meget trist situation, men i sammenhæng med udøvelsen af altruisme, bør du vise en endnu større venlighed overfor denne person.
Shantidevas Bodhicaryavatara siger, at en person, som handler som en fjende overfor dig, er den bedste læremester. I forholdet til en åndelig lærer kan man udvikle en forståelse af tålmodighed, men man får ikke en lejlighed til at praktisere tålmodighed. Den faktiske lejlighed til at anvende tålmodighed kommer først, når du møder en fjende.
For at udvikle sand og upartisk kærlighed må du udvikle tålmodighed, og det kræver øvelse. Derfor, hvis man træner sin tålmodighed, skal man tænke på en fjende som den bedste åndelige lærer og på denne måde betragte ham som venlig og betragte ham med respekt.

7.
Kort sagt, må jeg både direkte og indirekte ofre
al glæde og gavn til alle væsener, mine mødre,
og må jeg hemmeligt
påtage mig al deres overlast og lidelse.

Kommentar:
Dette vers forklarer "give og tage" (gtong len) meditationen. Af kærlighed giver du din lykke og årsagerne til lykke til alle andre, og af medfølelse tager du andres lidelse og årsagerne til deres lidelse. Her ser vi bodhisattvaens to vigtigste indstillinger: medfølelse som bekymrer sig om andres lidelse, og kærlighed som ønsker lykke for andre. Når du under udøvelsen af disse to indstillinger f.eks. møder et menneske, der tydeligt gennemgår lidelse, skal du tænke: "Denne person lider meget slemt. Jeg vil tage dette menneskes lidelse og give ham/hende al min lykke."
Selvom der sikkert er usædvanlige mennesker, der fysisk kan gøre dettte, er det meget vanskeligt, og de fleste af os kan kun forestille os, at vi gør det. Men mentalt at udføre denne praksis, hvor vi fjerner lidelsen fra andre og tager den på os selv, er meget gavnligt for vort sind og har den virkning, at vi forstærker beslutningen om at gøre det i virkeligheden.
Denne praksis udføres sammen med åndedrættet. Du indånder andres smerte og udånder din egen lykke til dem.
Det kræver en stor grad af oprigtighed at udøve denne praksis i hemmelighed, men den bør udøves diskret, uden at man udstiller sig selv.

8.
Må de ikke blive tilsmudset af tanken om de otte verdslige bekymringer,
og med bevidstheden om, at alle ting er illusoriske,
må de uden tilknytning blive befriet for alle lænker.

Kommentar:
Disse metoder skal udøves entydigt i altruistisk stræben efter andres gavn. Du bør ikke ligge under for de otte verdslige bekymringer - sympati eller antipati, vinding eller tab, ros eller ris, ære eller vanære. Hvis du udøver metoderne for at gøre dig selv bemærket, for at få andre til at betragte dig som et religiøst menneske, for at vinde et godt ry o.s.v., er motivationen bag din praksis ikke ren men er blevet tilsmudset af de otte verdslige bekymringer. Gode handlinger skal udelukkende udøves for andres skyld.
Den anden del af verset omhandler visdommen:
Du bør udøve denne praksis fra en synsvinkel, hvor du forstår, at selve medfølelsen, den der udøver medfølelsen og genstanden for medfølelsen er som en tryllekunstners illusion. Her lægger vægt på, at sindstræningen udøves i fuld forståelse af den absolutte sandhed, tomheden. Man bør udvikle en bevidsthed om, at alle ting er illusoriske, og uden tilknytning skal du frigøre dig for binding. Men før man kan udvikle forståelsen af altings illusoriske natur, er det først nødvendigt at ophæve troen på alle tings substantielle virkelighed, heriblandt ideen om ens eget "jeg". Der er ingen mulighed for at udvikle en erkendelse af altings illusoriske natur, med mindre vi ophæver troen på eksistensens substantielle virkelighed.
Hvordan skal vi udvikle denne forståelse af tingenes mangel på virkelighed, tingenes tomhed? Det er ikke nok blot at forestille sig, at alting er tomt og uden virkelig eksistens. Det er heller ikke nok at blive ved med at gentage verset igen og igen, som en remse. Det er nødvendigt at udvikle en ægteindsigt i tomheden gennem en logisk analyse- og tankeproces.
En af de mest effektive og overbevisende metoder til at forstå, hvordan alting er tomt og mangler substantiel virkelighed, er at forstå altings indbyrdes afhængige natur, den betingede oprindelse til alting (1). Det enestående ved forståelsen af den betingede opståen er, at den giver os muligheden for at finde middelvejen mellem en total intethed på den ene side og en substantiel, uafhængig eksistens på den anden side. Fænomenerne er indbyrdes afhængige og opstået af betingelser. Denne forståelse alene viser, at tingene mangler en uafhængig natur eller uafhængig eksistens. Ideen om, at alting opstår i forhold til noget andet gennem et sammensat mønster af faktorer, der selv er opstået af betingelser, beskytter os mod at falde i den modsatte grøft - nihilismens anskuelse - og tro at ingenting eksisterer. Så ved at finde den sande middelvej, kan vi nå til en sand forståelse og indsigt i tomheden.
Når du først finder denne slags tomhedsindsigt i din meditation, når du er i gensidig kontakt med verden og objekterne omkring dig, er der en ny kvalitet til stede. Der er en ny kvalitet i din omgang med verden på grund af din opmærksomhed om virkelighedens illusoriske natur. De to linier siger, at sindstræningens udøvere bør praktisere med en opmærksomhed om virkelighedens illusoriske natur.

Litteratur:

H.H. Dalai Lama. Kindness. Clarity, and Insigt. Snow Lion 1984.

H.H. Dalai Lama. Training the Mind. Wisdom Publications 1999.

H.H. Dalai Lama. A Flash of Lightning in the Dark of Night. Shambhala 1994.

H.H. Dalai Lama. The Buddhism of Tibet and The Key to the Middle Way. George Allen & Unwin 1975.

'Jam-mGon Kong-sPrul the Great. A Direct Path to Enlightenment. Kagyu Kunkhyab Chuling 1975.

Zhechen Gyaltsab. Path of Heroes. Dharma Publishing 1995.

Dilgo Khyentse. Enlightened Courage. Editions Padmakara 1992.

Shantideva. The Way of the Bodhisattva. Shambhala 1997.

(1)
Betinget opståen er nøglen til forståelsen af de sindrige analyser af fænomenernes tomhed i Madhyamika. Alle fænomener er relative og eksisterer kun i forhold til andre fænomener, de er tomme for egennatur og har ingen virkelig/selvstændig eksistens.
En grundig og klar indføring i hele Madhyamika tankegangen findes i H.H. Dalai Lamas "The Key to the Middle Way".