Forebyggelse af mobning i daginstitutioner

v. Kirsten Graversen

”Ship O’høj! Mobbeland i sigte!”
et skib med glade børn nærmer sig land, hvor børn slås, er ensomme og kede af det

Baggrund:

Alt for mange børn oplever mobning i skolen og dette skal forebygges så tidligt som muligt. Mobning handler ikke om ”onde børn” men om ”onde mønstre”. Forebyggelse af mobning er ikke en ”privatsag” der kun retter sig mod de involverede; vi er ALLE ansvarlige for at opbygge et samfund, hvor mennesker omgås på en sober måde. Børn er helt afhængige af os voksne og det er derfor vores pligt at gå foran og ”vise vejen” til et godt liv.

11 % af skoleeleverne i Danmark bliver mobbet af deres skolekammerater. Det viser den store repræsentative, landsdækkende mobbeundersøgelse fra 2002 ( HBSC = Health Behaviour among School Children – et internationalt forskningsprojekt om 11-15 åriges sundhed og sundhedsvaner)

Det er mange elever, der hver dag lever et elendigt børneliv, der har store konsekvenser for deres livskvalitet.
Tallet ligger dog en del lavere end de 25 %, som mobbehyppigheden nåede op på i 1998.
En del elever har fået det bedre efter mange års fokus på problemerne. Men det viser sig, at gruppen af permanente mobbeofre - dem der mobbes dagligt - er lige så stor, som den var i 1998.
Det betyder, at den almindelige mobbeindsats ikke har forandret skolelivet for de virkelig udsatte skolekammerater, der ofte lever i dyb ensomhed.

Per Shultz Jørgensen og Pernille Due har forsket i mobningens konsekvenser (2001) Det viser sig, at mobning rammer både bredt og dybt. Det rammer dybt ind i børnenes personlighed og har konsekvenser for deres sociale kontakter både i og udenfor skolen.

For at opnå et godt børneliv, skal social integration sikres, dvs. at følgende skal være i orden:

1. Børnenes netværk = gode kontakter til forældre, kammerater og professionelt personale.
   
2. Børnenes følelse af at høre til (forankring) = ”´Her hører jeg til og er tryg”.
   
3. Børnenes selvværdsfølelse = ”Jeg slår til her, jeg er værdifuld og gør en forskel i forhold til andre.”

Men mobning rammer ikke kun de direkte ofre. Mobning rammer hvert enkelt barn i gruppen, fordi udstødelse skaber angst, usikkerhed og forringer evnen til empati og ansvarsfølelse.

For at forebygge mobning i skolen, skal der sættes ind så tidligt som muligt og her er et målrettet arbejde i daginstitutionen oplagt.

”Ship Ohøj! Mobbeland i sigte!” henvender sig til daginstitutioner og består af 3 dele:

• Forældreforedrag
• Personaleaften/dag
• Børnearrangement

Uddybende omtale nedenfor.

”En tilskuer fødes” og at sladre:

Hvis vi ser på børns samvær i daginstitutionen, kan vi spørge os selv: Hvordan kan det gå til, at børn, som fra naturens side er empatiske og omsorgsfulde, i mange situationer ikke handler empatiske og omsorgsfulde?

Der er sikkert adskillige svar på dette, men lad mig beskrive en situation, som udspillede sig på et personalekursus i en børnehave. Temaet var: ”Forebyggelse af mobning i daginstitutionen”
Et af programpunkterne på kurset hed: ”Jeres syn på de enkelte børn og konsekvenser heraf”. Personalet blev bedt om at lave en profil af de enkelte stuers børn.

Det viste sig, at alle havde en bestemt profil blandt deres børn, nemlig ”politibetjenten”. ”Politibetjenten” viste sig at være et barn, som ofte kom til personalet og fortalte om de andre børn, f.eks. at de kastede med sand på deres kammerater, slog eller tog legetøj fra nogle andre, der var i gang med en leg; altså børn, der forbrød sig mod de acceptable normer, som børnehaven havde sat op som sine spilleregler.

Det var tydeligt, at personalet ikke brød sig særligt meget om ”politibetjenten”. De syntes oftest, at barnet var en ”sladrehank” og afviste det med et ”gå du ud og leg – dette klarer jeg!”
Personalet gav hermed ”politibetjenten” et signal, der sagde: Vi har ikke brug for din hjælp og det, du har at byde på, såsom din loyalitet over for indgåede aftaler, din empati, din handlekraft og dine værdier!

Efter at personalet havde analyseret ”politibetjentens” adfærd og hensigter, blev det klart, at dette barn ønskede at hjælpe et andet barn i en vanskelig situation, samt være med til at håndhæve aftaler og spilleregler. Da barnet var for lille til selv at tage affære, søgte det hjælp hos de voksne, som det havde tillid til – og blev afvist! Her lærer barnet: Hvis man ser noget, som ikke er ok, skal man bare lade det være.

Da det gik op for personalet, hvad de gjorde ved barnet ved en sådan afvisende handling, blev de bestyrtede: ”Det er jo ikke det, vi vil – det må vi lave om på”. De gik i gang med at se på, hvad der kunne gøre anderledes. Hvordan kunne man rose og opmuntre det handlekraftige og empatiske barn, der hentede de voksne i tillid til at få den fornødne hjælp.

I min terminologi er en tilskuer et barn, der

a) ser en situation

b) mærker i sin mave og i sit hjerte at noget er galt

c) gerne vil hjælpe (en naturlig reaktion hos et sundt barn)

d) lader stå til, fordi det har lært, at det ikke ”betaler sig” at tage sig af en kammerat

e) pakker sin medfødte empati, sin handlekraft og sin selvtillid sammen

Konklusion:” Jeg kan ikke gøre en forskel, jeg er ikke noget værd”

I Danmark har vi en gennemgående kultur, der siger, at vi ikke må sladre. Så er man ikke ok. Dette medfører, at mange mennesker, i skole såvel som på arbejdspladser, lader sig behandle dårligt uden at sige fra og er vidne til dårlig behandling af andre uden at gribe ind eller hente hjælp, således at ansvaret for medlemmer af gruppen tilsidesættes. Denne overbevisning overføres fra generation til generation uden refleksion.

Denne overbevisning kan forandres ved at bevidstheden ændres. På den måde kan ”at sladre” bliver lavet om til ”at hjælpe hinanden”

De voksne:

Men udgangspunktet er de voksnes påvirkning af børnene. Personalet i daginstitutionen optræder som rollemodeller og er derfor nødsaget til at reflektere over deres pædagogiske praksis, så praksis følger intention.
Udover personalet i daginstitutionerne er det også meget vigtigt at få fat på forældrene, så barnet oplever, at de samme værdier bliver efterlevet af hele deres voksne netværk.
Ifølge en undersøgelse foretaget af Børnerådet og Dansk Center for Miljøudvikling i 2004 er det påvist, at de børn, der mobber mest, er fra hjem, hvor forældrene taler nedsættende om andre.
Der skal derfor opbygges en kultur, hvor det er naturligt, at forældre ikke blot fokuserer på deres eget barn, men ligeså vel på børnenes indbyrdes relationer. Dermed tager de medansvar for hele gruppens trivsel.
Med et fællesprojekt kan der udvikles et samarbejde og et fælles ansvar for det gode børneliv for ALLE børn.

”Ship Ohøj” tilbud:

Interaktivt forældreforedrag med oplæg og fælles debat:

”At være gode venner med sig selv og alle de andre”

• Hvad er mobning og hvad gør det ved os?
  
• Rollemodellens betydning
  
• Selvværd og selvtillid
  
• Empatiens ingredienser
  
• Forældreråd om forebyggelse af mobning

Personalekursus: ”Politibetjenten og alle de andre”

• Vidensdel om mobning
  
• ”At kende sig selv og være sig selv bekendt” Værdier / grundholdninger i børnehaven
  
• Syn på de enkelte børn og konsekvenser heraf
  
• Opbyggelse af et empatisk miljø
  
• Samarbejde med forældre omkring opbyggelse og ansvar i forhold til trivsel i hele børnegruppen.
  
• Inddragelse af børnene
  
• Fastsættelse af fremtidsmål
  

Fortælle-formiddag for børnene:

Der lægges op til emnet om at have venner og ikke venner. Venner er det bedste i verden. Ingen må holdes udenfor. Karsten fortæller historier, dels eventyr dels historier fra sit eget liv. Også "kvajehistorier", når ting går galt og det lærer man jo altid lidt af.... Børnene inddrages med deres egne fortællinger. Der er mange variationsmuligheder. Vi taler det grundigt igennem på forhånd.
Fortællingerne kombineres med at Karsten illustrerer sine egne og børnenes historier med trylleri og hurtige tusch-tegninger og vi kan evt. i fællesskab slutte af med at tegne og male vores fortællinger.
Børnenes behov for at røre sig tilgodeses efter behov. Karsten kan for eksempel medbringe en legefaldskærm.

Henvendelse til:

Kirsten Gravesen: Læreruddannet, tidligere leder af Gribskov Lilleskole og Børne- og ForældreTelefonen under organisationen Børns Vilkår. Fagspecialist inden for børne – og forældrerådgivning. Mangeårig kursus- og foredragsholder i bl.a. forebyggelse af mobning i daginstitutioner, samarbejde og kommunikation. Se endvidere www.kirstengravesen.dk

Karsten Mathiasen Har i 15 år levet af sit Cirkus Bella Donna. Igennem de sidste 5 år også meget optaget af historiefortælling. Gennemgår fra 1. februar til 1. juni 1005 uddannelsesforløb i "girafsprog" og konfliktløsning med praktik som historiefortæller på SFO´ en Møllevangsskolen i Rønnede. Se endvidere www.gavtyvehistorier.dk

Links om mobning:

www.boerneraadet.dk under ”temaer”

www.dr.dk/undervisning/mobning

www.boernsvilkaar.dk under ”BørneNettet”