”Ship O’høj!
Mobbeland i sigte!”
et skib med glade børn nærmer
sig land, hvor børn slås,
er ensomme og kede af det
Baggrund:
Alt for mange børn oplever mobning
i skolen og dette skal forebygges så
tidligt som muligt. Mobning handler
ikke om ”onde børn”
men om ”onde mønstre”.
Forebyggelse af mobning er ikke en ”privatsag”
der kun retter sig mod de involverede;
vi er ALLE ansvarlige for at opbygge
et samfund, hvor mennesker omgås
på en sober måde. Børn
er helt afhængige af os voksne
og det er derfor vores pligt at gå
foran og ”vise vejen” til
et godt liv.
11 % af skoleeleverne i Danmark bliver
mobbet af deres skolekammerater. Det
viser den store repræsentative,
landsdækkende mobbeundersøgelse
fra 2002 ( HBSC = Health Behaviour among
School Children – et internationalt
forskningsprojekt om 11-15 åriges
sundhed og sundhedsvaner)
Det er mange elever, der hver dag lever
et elendigt børneliv, der har
store konsekvenser for deres livskvalitet.
Tallet ligger dog en del lavere end
de 25 %, som mobbehyppigheden nåede
op på i 1998.
En del elever har fået det bedre
efter mange års fokus på
problemerne. Men det viser sig, at gruppen
af permanente mobbeofre - dem der mobbes
dagligt - er lige så stor, som
den var i 1998.
Det betyder, at den almindelige mobbeindsats
ikke har forandret skolelivet for de
virkelig udsatte skolekammerater, der
ofte lever i dyb ensomhed.
Per Shultz Jørgensen og Pernille
Due har forsket i mobningens konsekvenser
(2001) Det viser sig, at mobning rammer
både bredt og dybt. Det rammer
dybt ind i børnenes personlighed
og har konsekvenser for deres sociale
kontakter både i og udenfor skolen.
For at opnå et godt børneliv,
skal social integration sikres, dvs.
at følgende skal være i
orden:
- Børnenes netværk =
gode kontakter til forældre,
kammerater og professionelt personale.
- Børnenes følelse
af at høre til (forankring)
= ”´Her hører jeg
til og er tryg”.
- Børnenes selvværdsfølelse
= ”Jeg slår til her, jeg
er værdifuld og gør en
forskel i forhold til andre.”
Men mobning rammer ikke kun de direkte
ofre. Mobning rammer hvert enkelt barn
i gruppen, fordi udstødelse skaber
angst, usikkerhed og forringer evnen
til empati og ansvarsfølelse.
For at forebygge mobning i skolen,
skal der sættes ind så tidligt
som muligt og her er et målrettet
arbejde i daginstitutionen oplagt.
”Ship Ohøj! Mobbeland
i sigte!” henvender sig til daginstitutioner
og består af 3 dele:
- Forældreforedrag
- Personaleaften/dag
- Børnearrangement
Uddybende omtale nedenfor.
Målet med indsatsen er,
at personale, forældre og
børn samles mod en fælles
opgave: at skabe et godt børneliv
for ALLE børn i institutionen.
Vi ønsker at børnenes
naturlige empatiske evner bevares
og fremelskes i et miljø,
hvor de bliver mødt på
en måde, så de føler
selvværd og selvtillid.
Hvor de lærer at indgå
i et rummeligt fællesskab,
hvor der hersker tolerance over
for forskellighed, og hvor man
hjælper og føler
ansvar for hinanden, og konflikter
dermed mindskes.
Vi ønsker, at der skabes
et miljø, hvor børnene
ses og støttes i deres
omsorg for andre og dermed forstår,
at deres indsats er værdifuld.
At de oplever, at de voksne omkring
dem arbejder sammen og værdsætter
deres indsats. |
”En tilskuer fødes”
og at sladre:
Hvis vi ser på børns samvær
i daginstitutionen, kan vi spørge
os selv: Hvordan kan det gå til,
at børn, som fra naturens side
er empatiske og omsorgsfulde, i mange
situationer ikke handler empatiske og
omsorgsfulde?
Der er sikkert adskillige svar på
dette, men lad mig beskrive en situation,
som udspillede sig på et personalekursus
i en børnehave. Temaet var: ”Forebyggelse
af mobning i daginstitutionen”
Et af programpunkterne på kurset
hed: ”Jeres syn på de enkelte
børn og konsekvenser heraf”.
Personalet blev bedt om at lave en profil
af de enkelte stuers børn.
Det viste sig, at alle havde en bestemt
profil blandt deres børn, nemlig
”politibetjenten”. ”Politibetjenten”
viste sig at være et barn, som
ofte kom til personalet og fortalte
om de andre børn, f.eks. at de
kastede med sand på deres kammerater,
slog eller tog legetøj fra nogle
andre, der var i gang med en leg; altså
børn, der forbrød sig
mod de acceptable normer, som børnehaven
havde sat op som sine spilleregler.
Det var tydeligt, at personalet ikke
brød sig særligt meget
om ”politibetjenten”. De
syntes oftest, at barnet var en ”sladrehank”
og afviste det med et ”gå
du ud og leg – dette klarer jeg!”
Personalet gav hermed ”politibetjenten”
et signal, der sagde: Vi har ikke brug
for din hjælp og det, du har at
byde på, såsom din loyalitet
over for indgåede aftaler, din
empati, din handlekraft og dine værdier!
Efter at personalet havde analyseret
”politibetjentens” adfærd
og hensigter, blev det klart, at dette
barn ønskede at hjælpe
et andet barn i en vanskelig situation,
samt være med til at håndhæve
aftaler og spilleregler. Da barnet var
for lille til selv at tage affære,
søgte det hjælp hos de
voksne, som det havde tillid til –
og blev afvist! Her lærer barnet:
Hvis man ser noget, som ikke er ok,
skal man bare lade det være.
Da det gik op for personalet, hvad
de gjorde ved barnet ved en sådan
afvisende handling, blev de bestyrtede:
”Det er jo ikke det, vi vil –
det må vi lave om på”.
De gik i gang med at se på, hvad
der kunne gøre anderledes. Hvordan
kunne man rose og opmuntre det handlekraftige
og empatiske barn, der hentede de voksne
i tillid til at få den fornødne
hjælp.
I min terminologi er en tilskuer et
barn, der
a) ser en situation
b) mærker i sin mave og i sit
hjerte at noget er galt
c) gerne vil hjælpe (en naturlig
reaktion hos et sundt barn)
d) lader stå til, fordi det
har lært, at det ikke ”betaler
sig” at tage sig af en kammerat
e) pakker sin medfødte empati,
sin handlekraft og sin selvtillid sammen
Konklusion:” Jeg kan ikke gøre
en forskel, jeg er ikke noget værd”
I Danmark har vi en gennemgående
kultur, der siger, at vi ikke må
sladre. Så er man ikke ok. Dette
medfører, at mange mennesker,
i skole såvel som på arbejdspladser,
lader sig behandle dårligt uden
at sige fra og er vidne til dårlig
behandling af andre uden at gribe ind
eller hente hjælp, således
at ansvaret for medlemmer af gruppen
tilsidesættes. Denne overbevisning
overføres fra generation til
generation uden refleksion.
Denne overbevisning kan forandres ved
at bevidstheden ændres. På
den måde kan ”at sladre”
bliver lavet om til ”at hjælpe
hinanden”
De voksne:
Men udgangspunktet er de voksnes påvirkning
af børnene. Personalet
i daginstitutionen optræder
som rollemodeller og er derfor nødsaget
til at reflektere over deres pædagogiske
praksis, så praksis følger
intention.
Udover personalet i daginstitutionerne
er det også meget vigtigt at få
fat på forældrene,
så barnet oplever, at de samme
værdier bliver efterlevet af hele
deres voksne netværk.
Ifølge en undersøgelse
foretaget af Børnerådet
og Dansk Center for Miljøudvikling
i 2004 er det påvist, at de børn,
der mobber mest, er fra hjem, hvor forældrene
taler nedsættende om andre.
Der skal derfor opbygges en kultur,
hvor det er naturligt, at forældre
ikke blot fokuserer på deres eget
barn, men ligeså vel på
børnenes indbyrdes relationer.
Dermed tager de medansvar for hele gruppens
trivsel.
Med et fællesprojekt kan der udvikles
et samarbejde og et fælles ansvar
for det gode børneliv for ALLE
børn.
”Ship Ohøj”
tilbud:
Interaktivt forældreforedrag
med oplæg og fælles debat:
”At være gode venner
med sig selv og alle de andre”
- Hvad er mobning og hvad gør
det ved os?
- Rollemodellens betydning
- Selvværd og selvtillid
- Empatiens ingredienser
- Forældreråd om forebyggelse
af mobning
Personalekursus: ”Politibetjenten
og alle de andre”
- Vidensdel om mobning
- ”At kende sig selv og være
sig selv bekendt” Værdier
/ grundholdninger i børnehaven
- Syn på de enkelte børn
og konsekvenser heraf
- Opbyggelse af et empatisk miljø
- Samarbejde med forældre omkring
opbyggelse og ansvar i forhold til
trivsel i hele børnegruppen.
- Inddragelse af børnene
- Fastsættelse af fremtidsmål
Fortælle-formiddag for
børnene:
Der lægges op til emnet om at
have venner og ikke venner. Venner er
det bedste i verden. Ingen må
holdes udenfor. Karsten fortæller
historier, dels eventyr dels historier
fra sit eget liv. Også "kvajehistorier",
når ting går galt og det
lærer man jo altid lidt af....
Børnene inddrages med deres egne
fortællinger. Der er mange variationsmuligheder.
Vi taler det grundigt igennem på
forhånd.
Fortællingerne kombineres med
at Karsten illustrerer sine egne og
børnenes historier med trylleri
og hurtige tusch-tegninger og vi kan
evt. i fællesskab slutte af med
at tegne og male vores fortællinger.
Børnenes behov for at røre
sig tilgodeses efter behov. Karsten
kan for eksempel medbringe en legefaldskærm.
Henvendelse til:
Kirsten Gravesen: Læreruddannet,
tidligere leder af Gribskov Lilleskole
og Børne- og ForældreTelefonen
under organisationen Børns Vilkår.
Fagspecialist inden for børne
– og forældrerådgivning.
Mangeårig kursus- og foredragsholder
i bl.a. forebyggelse af mobning i daginstitutioner,
samarbejde og kommunikation. Se endvidere
www.kirstengravesen.dk
Karsten Mathiasen
Har i 15 år levet af sit Cirkus
Bella Donna. Igennem de sidste 5 år
også meget optaget af historiefortælling.
Gennemgår fra 1. februar til 1.
juni 1005 uddannelsesforløb i
"girafsprog" og konfliktløsning
med praktik som historiefortæller
på SFO´ en Møllevangsskolen
i Rønnede. Se endvidere www.gavtyvehistorier.dk
Links om mobning:
www.boerneraadet.dk
under ”temaer”
www.dr.dk/undervisning/mobning
www.boernsvilkaar.dk
under ”BørneNettet”
|