Hej Karsten
Jeg har skrevet om tilgivelse på min coporate blog. (Bloggen kan ikke findes mere på nettet K.M.)
Har du lyst til at komme med en kommentar?
Med venlig hilsen
Per Palmkvist Knudsen
(Per Palmkvist Knudsen var dengang IT-direktør på Krak, nu – primo 2009 - er han IT-direktør hos JP/Politikens hus, K.M.)
Andres tilgivelse som forudsætning for min succes
Mit forhold til religion er sikkert lige som andre (Folkekirke)danskeres: Jeg kommer i kirken til jul og til store begivenheder som dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Alligevel var jeg i kirke her til formiddag. Årsagen er ikke et anfald af nyreligiøsitet. Min datter skal konfirmeres til foråret, og derfor skal hun komme til gudstjeneste et vist antal gange. Fair nok – for så ved hun jo hvad hun går ind til. Men i morges gjorde hun det meget klart, at det jo er en familiebegivenhed. Og hvornår var jeg sidst i kirke? Det var svært at argumentere imod sådan en mening. Så i stedet for at nyde morgenkaffen og Søndagsberlingeren, så traskede jeg gennem tøsneen sammen med min datter til den lokale middelalderkirke.
Da jeg var i kirken skete der noget mærkeligt: Næsten alle salmerne fremkaldte følelser og minder fra de store og små begivenheder som er blevet markeret i kirken. Det fik mig til at tænke på noget helt andet (jo, det kom jeg til at gøre under den laaaaaaange prædiken): I dagligdagen ser jeg tit irrationelle reaktioner på tilsyneladende harmløse begivenheder. Årsagen til disse er som regel, at en given ting minder den forurettede om andre begivenheder i fortiden – som ikke er tilgivet. På samme måde som salmerne udløste følelser i mig.
Krak er en gammel virksomhed – 237 år for at være helt nøjagtig. Og i alle virksomheder begås der fejl, og der er fra tid til anden interne stridigheder og magtkampe. Sådan er det også hos os. Derfor er der gamle sager, som er gemt - men bestemt ikke glemt. Og de ligger som miner i det følelsesmæssige landskab og venter på, at én eller anden træder på dem. Så kommer eksplosionen i form af overreaktion eller irrationelle handlinger.
I en IT-afdeling kan det ikke undgås, at vi kommer til at skabe den slags følelsesminer. Dels fordi vi er mennesker - og dermed begår fejl – og dels fordi der altid vil være færre ressourcer end der er opgaver.
Dermed har vi gennem tiden skabt en række min(d)er, som vi ikke kan trylle væk fra den ene dag til den anden. Faktisk kan vi ikke engang sige, at nu er vi blevet bedre, selvom vi er det. For fortidens synder ligger stadig gemt. Og de spærrer ofte for løsningen af nutidens problemer.
Derfor må vi åbent erkende vores fejl og begrænsninger - og drøfte disse løbende.
Det er nok den eneste måde vi kan få tilgivelse – og dermed succes!
PS: Til min overraskelse fandt jeg over et site der hedder tilgivelse.dk. Men det er vist en anden historie…..
Sunday, February 25, 2007 8:00 PM
- re: Andres tilgivelse som forudsætning for min succes
Interessant tanke som er en kommentar værd.
Jeg har selv haft lignende oplevelser, men disse handlede om at placere en taknemmelighed et sted uden for sig selv.
Jeg blev træt af at selv tage æren (og skylden) for alt der skete og gerne skulle ske. Jeg ved jo godt at det ikke kun er mig, der har lavet mine børn, f.eks. De er da mirakler. Ligesom mit helbred og alt det smukke i Livet. Hvis jeg ikke kan takke for det, hvordan kan jeg så påskønne det ? Var min tanke. Og der endte jeg så også på vej mod en kirke.
Nu til dit indlæg. Det er da rigtigt at vi går med min(d)er 'i maven' som kan gå af til stor overraskelse for vores omgivelser.
Det er jo ikke altid at andre er klar over deres rolle. Og de ville nok blive overraskede over at blive tilgivet for noget de ikke har tænkt over.
I New Age healing tankegangen handler det jo meget om at du giver dig selv lov til at tilgive, snarere end at du lader andre slippe. Ideen er at du ikke tillader at fortidens tildragelser fastlåser dig og binde dine energier.
Så jeg har svært ved at se en organisatorisk praksis baseret på tilgivelse, men køber helt den personlige leveregel.
Skrevet af Jens Lorens Poulsen at 2/25/2007 10:27 PM
- re: Andres tilgivelse som forudsætning for min succes
Hej - ja, det med tilgivelse slår også nogle strenge an i mig.
Jeg kan også se det for mig som det personlige projekt i stil med det, Jens Lorens skriver ovenfor. Og her handler det jo netop om selv at slippe fri, sådan mentalt set, ved at give slip på tanker om surhed, hævntørst eller andet. Og jeg tror, at vi alle kan lære af det.
Men jeg kan faktisk sagtens tænke mig tilgivelse i en organisatorisk sammenhæng. Ikke den ensidige tilgivelse, hvor du skal tilgive mig, selvom jeg har fornærmet dig, forulempet dig eller vi er kommet til at "slå os på hinanden" i dagligdagen. For der sker jo netop disse ting i organisatoriske sammenhænge, at vi kommer til at "slå os på hinanden". Og her tror jeg, at der påhviler lederne et stort ansvar for at gøre ikke alene tilgivelse, men især det, at det bliver legitimt at tale om de situationer, hvor man føler sin ære trådt for nær, sin faglighed trampet på, eller hvad det nu kan være.
Evner vi som ledere at skabe et klima, hvor det er tilladt at tage de ting op, der blokerer for det gode samarbejde lige her og nu? Evner lederne i en organisation at gøre det legitimt at tage det op i en afdelings- eller teamsammenhæng, at der ligger nogle konflikter og ulmer? Det lykkes kun, hvis lederen kan skabe et rum, hvor det ikke betragtes som svaghed, når man rejser sådanne emner. Og hvor lederen sammen med medarbejderne går på jagt, ikke efter, hvad der blev sagt, da det brændte sammen - men hvad hver part i konflikten havde til hensigt.
Hvis vi blev lidt bedre til at tage os tiden til at tale om intentioner i stedet for "sager", når det har med samarbejde og kommunikation mellem mennesker at gøre, ville mange konflikter opløses - og tilgivelse ville komme nærmest af sig selv.
Vi er tit så pressede, at vi kun tager ting for pålydende - fremfor at sige til os selv: Den og den kollega har måske haft de bedste intentioner - lad os dog lige lade tvivlen komme vedkommende til gode, før vi dømmer.
Det er lederen, der har legitimitet til at skabe et rum, hvor det bliver muligt at tage sådanne snakke.
Og hvor "tilgivelse" eller måske bare det at gå ud fra, at den anden (ledelsen, kollegaen, medarbejderen) har de bedste intentioner bliver reglen snarere end undtagelsen.
Det er jo heldigvis de færreste af os, der går på arbejde for at lave et dårligt stykke arbejde, for at fornærme kolleger og være ligeglad med andres ønsker........
Så et lille slag her for tilgivelse (eller anerkendelse af den andens gode intentioner) som organisatorisk projekt.....
Mange hilsner
Hanne
Skrevet af Hanne V. Moltke at 2/26/2007 2:02 PM
- re: Andres tilgivelse som forudsætning for min succes
Jeg mener i høj grad at det er muligt at lave en organisatorisk praksis baseret på tilgivelse.
På mit site www.tiligvelse.dk har jeg udkastet den spådom, at der på et tidspunkt vil opstå et begreb ”corporate forgiveness” som en parallel til begrebet ”corporate storytelling”. Ind til videre har jeg ikke så meget at putte i begrebet ud over at jeg har lavet mange workshops i ”kvajehistorier” på virksomhedskonferencer og personalekurser.
Jeg citerer fra de foregående indlæg :
”For fortidens synder ligger stadig gemt. Og de spærrer ofte for løsningen af nutidens problemer.
Derfor må vi åbent erkende vores fejl og begrænsninger - og drøfte disse løbende.
Det er nok den eneste måde vi kan få tilgivelse – og dermed succes!”
Og
”Det er lederen, der har legitimitet til at skabe et rum, hvor det bliver muligt at tage sådanne snakke.
Og hvor "tilgivelse" eller måske bare det at gå ud fra, at den anden (ledelsen, kollegaen, medarbejderen) har de bedste intentioner bliver reglen snarere end undtagelsen.”
At ”kvaje sig” lyder lidt plebejisk, men lad os kalde en spade en spade. Vi kvajer os alle sammen engang imellem og hvis vi prøver at skjule det, indskrænker vi vores kreativitet, for det er bl.a. gennem vore fejltagelser, at vi bliver dygtigere.
Der sker det, at hvis vi fortæller andre om en kvajehistorie, så tilgiver vi os selv, at vi dummede os, og ved at le af os selv bliver vi mere tilgivende overfor andres fejltagelser. Jeg har haft held med at kombinere ”latteryoga” med workshops i kvajehistorier. Det er ganske enkelt: Jeg indleder med at fortælle om nogle sjove episoder, hvor tingene ikke gik liige som jeg havde planlagt og det inspirerer deltagerne til at komme i tanker om nogle lignede episoder. Måske ikke direkte fra firmaet – måske endda langt tilbage i tiden. Men ved at få fortalt om sådanne hændelser skabes der en åben og fordomsfri atmosfære, hvor kreativiteten blomstrer. Hvis man føler sig sikker på at blive tilgivet, selv om man laver en fejl, så løsner det for mange blokeringer.
Her er det vigtigt, at chefen viser et godt eksempel! Faktisk er det en måde at vise format på, at man indrømmer en fejl og fortæller åbent om det. Det er lederen, der har ansvaret for at udvikle en tilgivende firmakultur.
Jeg har hørt om en tandklinik, hvor de hvert år til julefrokosten uddelte en ”kvajenisse” til den medarbejder, som havde lavet det bedste kvajenummer i årets løb. Den stolte indehaver af nissen, skulle så sy en lap på den, inden den blev givet videre.
(Naturligvis er der også fejl, som der absolut ikke skal grines af når de kommer frem i lyset, men hvis man starter i ”den lette ende”, så bliver de svære sager mere ”bærbare”. )
Jeg har en side, der hedder gavtyvehistorier.dk hvor jeg skriver mere om dette. Mine metoder er ikke undergivet copyright og flere af mine fortæller-kolleger har heldigvis ladet sig inspirere.
Venlig hilsen Karsten Mathiasen
Skrevet af Karsten Mathiasen at 2/26/2007 11:59 PM
- re: Andres tilgivelse som forudsætning for min succes
Tilgivelse betaler sig
Jeg kan virkelig godt lide de tankevækkende ord ”Andres tilgivelse som forudsætning for min succes”. Vores egen tilgivelse af andre er bestemt også fremmende for vores succes!
Jeg taler ikke om bagtanker eller en cost-benefit analyse af tilgivelse. Tilgivelse er en kærlighedshandling.
Jeg taler om den umiddelbare berigelse, der kommer ud af tilgivelse, en berigelse som altid er højst overraskende.
Der findes også fortællinger om spontane helbredelser, frembragt gennem tilgivelse: ”Og i samme øjeblik hun sendte sin vrede mod sin eksmand til vejrs i en skraldespand med en imaginær luftballon forsvandt hendes hold i nakken….”
Side 94 - 95 Tilgivelsens Væsen, Gerald G. Jampolsky
http://www.tilgivelse.dk/probl_disp/2_7_tilgivelsesoevelse.html
Jeg har selv oplevet adskillige tilfælde af at tilgivelse betaler sig. Ikke at tilgive er en beslutning om at lide.
Hvis jeg skulle forestille mig, at en virksomhed skulle have stor økonomisk fordel af at skabe en ”tilgivelses-kultur”, så kunne det være noget med, at man støttede medarbejderne i at komme af med deres ”hangs” både i arbejdslivet i deres private liv. For der er ingen tvivl om at knas i privatlivet, typisk traumer efter uheldige oplevelser i barndommen og skilsmisser i høj grad hæmmer medarbejdernes udvikling af kreativitet og arbejdsglæde. Så vidt jeg ved havde postkontoret i Købmagergade engang en healer ansat. Jeg mener det vil være et fantastisk frynsegode, hvis en virksomhed tilbød kvalificeret terapi efter medarbejdernes eget valg. Sådan et sted ville man stå i kø for at blive ansat!
K.M.
|
