Effekt af fredsundervisning med fortællemetoden for en 7. klasse med Karsten Mathiasen

Jeg havde gennemgået et voksenpædagogisk kursus i februar 2008 og var optaget af at lægge didaktik ind i mine fortællinger. Jeg havde fået en aftale om praktik bl.a. med at lave fredsundervisning i en dobbeltlektion for en 7. klasse på Møllevangsskolen i Rønnede.

Jeg fortalte de unge mennesker historier om vejen til fred, forsoning og tilgivelse. Jeg fortalte bl.a. "Slaget på øen" om to krigere, der slås en hel dag uden afgørelse. Til aften stopper de kampen, laver bål og lytter til hinandens historier hele natten. Næste dag kan de simpelthen ikke løfte våben mod hinanden (Se under "Myter og sagn")

Eleverne var meget lydhøre.

Derudover fortalte jeg:

Om Julefreden ved Vestfronten i 1914.

Joeys historie, ”Miraklet ved Grædemuren”.  En historie om en jødisk ung mand der forsoner sig med sin far efter faderens død.

Amerikansk soldats forsoning med vietcong soldat efter Vietnamkrigen.

En personlig historie om min egen forsoning med lærer Andersen, en lærer, som jeg i mange år oprigtigt hadede. Mange år senere møder jeg ham igen, da jeg kommer tilbage til min gamle skole for at fortælle historier og lave cirkus for børnene.

Jeg fik senere under evalueringen på lærerværelset at vide, at klassen rent fagligt lå noget under gennemsnittet. 

Under Vietnam-historien var jeg ved at tabe deres opmærksomhed fuldstændig, fordi de ikke anede noget om Vietnam, og jeg røg ud i et mindre foredrag, som egentlig ikke havde noget med historiefortælling at gøre. Til gengæld fik jeg igen deres fulde opmærksomhed, da jeg investerede mig selv i beretning om  lærer Andersen, og hvordan jeg bliver forsonet med den lærer jeg hadede mest, da jeg mange år efter skoletiden kommer tilbage til min gamle skole og fortæller historier…

Eleverne skriver haiku digte om fred

Mit oplæg til HAIKU var egentlig lavet til en undervisnings lektion i historiefortælling:
"Prøv at skrive et HAIKU digt som en historie"

HAIKU er en gammel japansk digtform, hvor et digt er på tre linjer, med 5, 7 og 5 stavelser. Husk, som kunstner må man gerne bryde reglerne!

Her er tre eksempler, er det historier?

Derefter forklarede jeg dem konceptet for haiku digte og bad dem skrive hver ét eller flere haiku digte om fred. Jeg sagde til dem, at de skulle se stort på haiku reglerne...

Resultatet var bevægende. Jeg var især rørt over at de par drenge, der havde aller sværest ved det, også fik skrevet et par linjer. Her er et uddrag:

Den dreng der havde aller sværest ved at skrive, skrev dette:
fred er stilhed og ro
fred har ingen konflikter
fred er en solskinsdag

Pasoon, der er flygtning fra Afghanistan, har det også svært med at formulere sig. Han skrev:
fred er når man ikke slås
god ved hinanden
giver hånd til hinanden
søde med hinanden

Michelle og Iya skrev:
fred er sundt 
og fred er godt
fred er bare for hot
og
Mor vil gerne have
fred derhjemme, men
far vil gerne ud og stemme

Morten skrev:
Krig og lig har
flere skrig
men ingen fred har had

Mikkel skrev:
Krig og lig
giver mange skrig
men fred giver mere mad

Mie skrev:
Freden flyder skønt
skyller onde tanker bort
som floden kun kan

Pernille skrev:
- at blive elsket
og at elske gir glæde
så elsk alle på din vej

Sissel og Maria skrev:
Uvenskab skaber splid
Hvorfor ikke skabe fred?
Og hvad så med kærlighed?

Jeffrey skrev:
Jeg slår ikke med vrede
Havet ligger rigtigt stille

Mads skrev (let redigeret):
Fred, ej had, gir masser mad
Der er fred
hvis der ikke er had

Nezita skrev:
Fred – haleluja
Fred i verden er godt 
ellers er der krig

Siw skrev:
Fred er godt
Fred er varmt
Fred kan alle ha

Marianne skrev:
Jorden gir glæde
Du gir had, hvis du ikke er glad
og
Grisen er glad
Hvis Karsten gir den mad

David skrev:
dejlig er jorden
og jorden er smuk flad
og jorden er blå

Mikkel og Morten skrev:
Jorden giver had
du giver folket fred

Spørgeskema om holdningsændringer

Det var i sig selv rigelig respons, men jeg lavede et eksperiment mere: Jeg bad eleverne besvare et sæt enslydende spørgsmål, som start og afslutning på dobbeltlektionen, forskellen var alene farven på papiret.

Det var en pludselig indskydelse jeg fik sent om aftenen før mellem kl halv ti og halv elleve. I essensen drejer spørgsmålene sig om elvernes holdning til kravet i FN´s charter om ”at fred skal opnås med fredelige midler”. Det er den grundholdning, jeg med min fredsundervisning vil påvirke eleverne til at forstå værdien i.

Jeg bad eleverne  krydse ja eller nej til følgende udsagn:
1. Så længe der er mennesker, vil der være krig.

2. Alle mennesker er født gode.

3. Evnen til tilgivelse er noget alle kan blive bedre til.

4. Kun krigsindustrien har glæde af, at der er krig.

5. Vi kan takke krigen for de fleste tekniske fremskridt.

6. Fred begynder med indre fred, at føle fred med sig selv.

7. Krig er imod menneskets natur.

8. Fred burde være en menneskeret for alle.

9. Vi kan alle blive bedre til at løse konflikter på fredelig vis.

10. Der er håb for at verden kan blive mere fredelig.

Optællingen viste, at elevernes holdning på nogle punkter havde ændret sig op til 25 % F.eks svarede 25 % færre "ja" til udsagn 1. og 25 % flere svarede ja til udsagn 4.

15 % flere sagde ja til, at "Der er håb for, at verden kan blive mere fredelig" (Før: 15 ud af 20 elever og efter: 18 ud af 20 elever)

Til udsagn 8, ”Fred burde være en menneskeret for alle”, sagde 17 elever ja og 3 nej før fredsundervisningen. Efter var der ingen, der sagde nej: 18 sagde ja og to var ikke besvaret. 

Langvarig effekt på trivselen  i klassen

Det føltes som et sjovt og meningsfuldt eksperiment. For mig er det en dokumentation af min påstand om at fortællingen flytter bjerge. Og det var ikke bare en kortsigtet effekt: Klasselæreren kunne berette at på længere sigt havde denne ene lektion påvirket klassen, så der blev mindre mobning. Det var især fortællingen om "Slaget på øen" som inspirerede til lige at høre modpartens historie før man kanøfler hinanden. Det blev en del af klassens beredskab mod mobning.

Når fredsundervisningen lykkedes så godt, skyldtes det ikke bare min ildhu, men i meget høj grad også at elevernes klasselærer/dansklærer Hanne Lintrup var med og støttede  eleverne i at få noget ud af det.

Som en ekstra bonus for mig blev jeg efterfølgende kæreste med Hanne. Vi havde nogle dejlige år sammen. Vi er ikke kærester mere, men er de bedste af venner.