Joey forlader sit barndomshjem i vrede, men forsones med sin far, efter faderens død. Et mirakel sabt af tilgivelse.

Der var en ung mand ved navn Joey, som i en alder af nitten år forlod hjemmet og vendte sin jødiske religion ryggen. Faderen var yderst chokeret over sin søn og truede ham med fuldstændig forkastelse, hvis han ikke skiftede holdning.

Joey skiftede imidlertid ikke holdning, og al forbindelse mellem far og søn ophørte. Sønnen strejfede om i hele verden for at finde sig selv. Han forelskede sig i en dejlig kvinde og følte for en tid, at hans liv havde mening og formål.

Der gik nogle år, og en dag på en café i Indien stødte Joey på en gammel ven fra hjembyen. Han og vennen tilbragte dagen sammen, og så sagde vennen: “Jeg blev så ked af at høre, at din far døde i sidste måned.”

Joey var lamslået. Det var det første, han hørte om faderens død. Han vendte hjem og begyndte at tage sine jødiske rødder op til fornyet undersøgelse. Kæresten og han skiltes, fordi hun også var jødisk, men ikke ville have noget som helst at gøre med sin jødiske baggrund.

Efter et kort ophold hjemme rejste Joey til Jerusalem, hvor han kom til grædemuren. Han besluttede at skrive et lille brev til sin far, hvori han gav udtryk for sin kærlighed og bad om hans tilgivelse.
Efter at Joey havde skrevet det lille brev, rullede han det sammen og prøvede at få det ind i et af hullerne i muren. Herved faldt et andet lille brev ud af det samme hul og landede for fødderne af ham. Joey bukkede sig og samlede det op. Af nysgerrighed rullede han det lille brev op. Håndskriften så bekendt ud. Han gav sig til at læse. Forbløffende nok var brevet fra hans far, der bad Gud om tilgivelse for at have forkastet sønnen og gav udtryk for dyb, ubetinget kærlighed til Joey.

Joey var som ramt af lynet. Hvordan kunne dette overhovedet ske? Det var mere end et sammentræf – det var et mirakel. Hvor svært det end var for ham at tro, hvad der var sket, så var der det lille brev, skrevet med faderens håndskrift, et uomstødeligt bevis på, at det ikke blot var en drøm.

Joey begyndte at studere den jødiske tro for alvor. Et par år senere i USA inviterede en rabbi, der var hans ven, ham til middag. Den aften i rabbiens hjem kom Joey til at stå ansigt til ansigt med sin gamle kæreste, der havde forladt ham flere år tidligere. Også hun var vendt tilbage til sine jødiske rødder.

Og ja, Joey og hans kæreste blev gift kort tid efter.

Den ene gang efter den anden hører vi historier, i hvilken tilgivelsesprocessen visker en smertelig fortids tavle ren. Det er ikke altid let at acceptere den kendsgerning, at en ændring af opfattelsen åbenbart kan frembringe sådanne mirakler, idet den fjerner blokeringerne for vores bevidsthed om kærlighed. Men Joeys historie vidner om, at selv ikke døden kan stå i vejen for denne proces. Det er, som om virkeligheden forsvinder ud af den begivenhed, der engang forvoldte os en sådan sorg, og erstattes af den kærlighed, som altid var der – og altid vil blive ved med at være der i al evighed.

Kilde:

En historie i Yitta Halberstam og Judith Leventhals bog Small Miracles: Extraordinary Coincidences from Everyday Life (Små mirakler: Udsædvanlige sammentræf fra dagliglivet), som tydeligt illustrerer tilgivelsesprocessen. Gengivet i Gerald G. Jampolsky: Tilgivelsens væsen – side 50-52.