To krigere i en tvekamp kæmper en hel dag uafgjort. De holder pause for natten, tænder bål og fortæller hinanden historier. Da dagen gryer, kan de ikke løfte våben mod hinanden.

Der var engang to landsbyer på hver sin side af en dyb dal. Midt imellem landsbyerne, midt i dalen løb en bred flod. Engang i ældgammel tid var de to landsbyer blevet uvenner. Det var så lang tid siden, at ingen kunne huske hvorfor….. De var ellers ikke meget forskellige.

Dog var det sådan, at i den ene landsby holdt de geder. I den anden landsby holdt de får. Med tiden blev uvenskabet værre og værre og til sidst blev der aftalt et slag. De var dog kloge nok til at aftale at kun to mænd skulle slås. Èn fra hver landsby. De to krigere skulle mødes på en ø midt i floden en aftalt dag.

På den aftalte dag om morgenen sejlede de to krigere ud til øen fra hver sin side. De stod der ansigt til ansigt. Så blev der slået på gong-gong-en og de greb deres våben. De kæmpede hele formiddagen, men skønt begge havde fået mindre sår, kunne ingen af dem få overtaget. De kæmpede videre resten af dagen, men stadigvæk kunne den ene ikke overmande den anden.

Da solen gik ned lød gong-gong'en igen og de lagde våbnene fra sig. Men deres øjne borede sig stadig ind i deres modstanders øjne. Og stirrende på hinanden begyndte de at lave et bål. De tændte det og sad længe i dyb tavshed. Endelig, da natten var dyb og sort og der kun var ulmende gløder tilbage, spørger den ene kriger den anden:

– Hvorfor slås du?

– Jeg slås for mit barn, jeg slås for min datter som nu er to år gammel. Hun er i landsbyen med sin bedstefar og onkler. I vores landsby er det fædrene, som ta´r sig af børnene. Og bedstefædrene fortæller historier.

– Det er mærkeligt, siger den første kriger.

– I vores landsby er det mødrene, som ta´r sig af børnene og bedstemødrene fortæller historier. Men sig mig, hvilke historier fortæller bedstefædrene i Jeres landsby? Og så startede krigeren med at fortælle hvilke historier bedstefædrene fortalte i hans landsby. Og da han havde fortalt alle de historier som bedstefædrene fortalte, spurgte han:

– Hvilke historier er det så, at bedstemødrene fortæller i din landsby? Så begyndte den første kriger, at fortælle alle de historier, som bedstemødrene fortalte i hans landsby, indtil de alle var fortalt.
Da han sluttede, stod solen op og gong-gong'en lød.

Uden at tage øjnene fra hinanden, rejste de to krigere sig , tog deres våben, slog på skjoldene og stirrede på hinanden. De stirrede på hinanden i lang tid, så drejede de om på hælen og tog tilbage til hver deres landsby uden at føre et eneste hug med deres sværd. For det siges, at hvis du fuldt ud lytter til en anden mands historier, kan du ikke gøre ham fortræd.

Jeg fik denne historie med hjem fra et ophold i Kenya i oktober 2005. Jeg var til et kursus i ’forumteater i fredsarbejde’ med Amani Peoples Theatre. Historien er en gammel luo-myte, og jeg har oversat den fra Amollo Maurice Amollo: From playing to learning to CHANGE – Theatre in Conflict Transformation and Peace Building s. 66 ff.