Hundredtusinder af soldater holdt spontant våbenhvile ved Vestfronten i juledagene 1914. Oficererne havde meget besvær med at få dem tilbage til krigen.

Kender du bogen om ”Den Lille Fred I Den Store Krig” af Michael Jürgs – Forlaget Borgen 2004? I 2005 fik vi også en film om samme begivenhed, “En dag uden krig” – Joyeux Noël eller Merry Christmas.

Filmen og bogen handler om de meniges spontane julevåbenhvile på Vestfronten 1914. Bogen er en 280 sider lang dokumentation af hvor omfattende julefreden på Vestfronten i 1914 var. Hele Fronten holdt spontant julevåbenhvile (undtagen enkelte steder hos prøjserne).

Forfatteren Michael Jürgs har udforsket kilderne og fortæller hvordan englændere, franskmænd og tyskere fejrede jul sammen, udvekslede gaver og spillede fodbold. Og fortæller historier!

Det vi troede kun var en myte, skete i virkeligheden – over en flere hundrede kilometer lang frontstrækning fra Nordsøen til den svejtsiske grænse. Og forfatterens store fortjeneste er også at han dokumenterer hvordan mange kilder simpelthen blev tilintetgjort, aviser blev censureret og de fleste deltagere i julefreden faldt senere i krigen og kunne ikke fortælle om det. For alt i verden måtte det skjules, at man havde fraterniseret med ”fjenden”!

Men sandheden kommer frem! Nu har vi både en film og en bog. Og i følge bogen varede julefreden mange steder helt til nytår, hvor man skød nytår ind ved at skyde op i luften. Det var nær gået galt flere steder, fordi tyskerne begyndte at skyde kl 24 kontinental tid, og englænderes ure var på det tidspunkt kun 23.

Mange steder narrede soldaterne højtstående officerer, når de undtagelsesvis kom på inspektion ved fronten. Så skød de på ”fjenden” på skrømt, for at vise kampvilje…..

Officererne havde virkelig deres hyr med at få soldaterne i krig igen! Enkelte steder gik der tre uger før de fik soldaterne til at genoptage myrderierne. For når du virkelig har lyttet til en anden mands historier, er det svært at gøre ham fortræd….. som det hedder i myten om ’Slaget på øen’ 

Jeg bruger selv bogen som udgangspunkt for fortælling om fredens mulighed. Man behøver ikke læse hele bogen for at bruge den som grundlag for historiefortælling. Historien om julefreden kan som mundtlig fortælling strækkes fra et kvarter til en time eller meget mere.

Der er et indledende kapitel om den groteske dæmonisering, som sker af ’fjenden’, for at få tosserne til at melde sig frivilligt til krigen. Englænderne gik så vidt som til at skyde deres hunde af tysk afstamning…

Der er mange muligheder for at fortælle beretningen om dæmonisering med dagsaktuelle pointer, f.eks. kan man stille sig spørgsmålet om muslimerne er blevet ’vor tids jøder’?
Se mere under kategorien “Peace One Day”